Tilbage til jobbet efter kræft

Tilbagevenden efter kræft kræver mere end en raskmelding

Når et kræftforløb er afsluttet, forventer mange, at den svære del er overstået. Men for mange medarbejdere begynder en ny udfordring netop dér.

Før diagnosen havde de fleste en velfungerende arbejdshverdag. De kendte deres ressourcer, havde tillid til deres arbejdskapacitet og tænkte sjældent over, hvor meget energi arbejdet krævede.

Efter et kræftforløb kan virkeligheden se anderledes ud.

Senfølger, mental belastning og et langvarigt fysisk og psykisk beredskab kan påvirke energi, koncentration, hukommelse og udholdenhed. Mange forsøger at vende tilbage med udgangspunkt i det, de kunne før sygdommen, men opdager hurtigt, at arbejdskapaciteten har ændret sig.

En succesfuld tilbagevenden handler derfor ikke om at vende tilbage til den, man var. Den handler om at forstå sin nuværende arbejdskapacitet og skabe en ny måde at fungere godt på i arbejdslivet.

Samtidig står leder og HR med en række vanskelige beslutninger. Hvornår er medarbejderen klar til at vende tilbage? Hvor hurtigt kan arbejdstiden øges? Hvilke arbejdsopgaver er realistiske? Hvornår er det hensynsfuldt at skåne – og hvornår bliver hensyn en barriere for udviklingen?

Når beslutninger bygger på usikkerhed og gode intentioner alene, bliver tilbagevenden ofte vanskeligere end nødvendigt. Derfor er der behov for et fælles fagligt beslutningsgrundlag, som medarbejderen og de fagpersoner, der understøtter tilbagevenden, kan være fælles om.

Hvordan hjælper Cognitus?

Hos Cognitus arbejder vi med både medarbejderen og arbejdspladsen, fordi en succesfuld tilbagevenden er et fælles ansvar.

Vi styrker medarbejderen

Vi hjælper medarbejderen med at forstå, hvordan kræftforløbet har påvirket arbejdskapaciteten, og hvordan ressourcerne kan anvendes på en ny og bæredygtig måde.

Samtidig arbejder vi med de mentale og fysiske følger, som ofte præger tilbagevenden til arbejdet. Medarbejderen får konkrete redskaber til at genkende egne signaler, håndtere stresssymptomer, forebygge overbelastning og gradvist genopbygge tilliden til egne ressourcer.

Vi dokumenterer udviklingen

Gennem hele forløbet dokumenterer vi udviklingen ved hjælp af systematiske registreringer, refleksion og anerkendte spørgeskemaer, herunder vurdering af senfølger.

Det giver et nuanceret billede af medarbejderens arbejdskapacitet og et fagligt beslutningsgrundlag, som gør det lettere for leder og HR at planlægge arbejdstid, optrapning og arbejdsopgaver.

Vi skaber ejerskab

En vigtig del af forløbet er, at medarbejderen selv udarbejder sin indkøringssplan.

Planen bygger på den dokumenterede viden, som er opbygget gennem hele forløbet – ikke på håb, usikkerhed eller formodninger. Medarbejderen ved derfor, hvilke opgaver der er realistiske, hvilke belastninger der skal tages højde for, og hvilke strategier der understøtter en stabil tilbagevenden.

Når medarbejderen selv præsenterer planen for leder og HR, skabes der et fælles udgangspunkt for dialogen og et stærkere ejerskab over tilbagevenden til arbejdet.

Vores 6-ugers forløb efter kræft

Forløbet kombinerer udvikling af medarbejderens arbejdskapacitet med systematisk dokumentation og et tæt samarbejde med arbejdspladsen.

Målet er at skabe et fælles fagligt beslutningsgrundlag baseret på dokumenteret arbejdskapacitet, så tilbagevenden til arbejdet bliver tryg, realistisk og bæredygtig – både for medarbejderen og for virksomheden.

Læs mere om vores 6-ugers forløb efter kræft.

6 ugers forløb efter kræft

Forløb over 6 uger for kræftoverlevere, der skal tilbage til jobbet efter endt kræftbehandling.

Omplacering

Forløb om fastholdelse af medarbejder via permanent eller midlertidig omplacering efter kræft.

Outplacement

Forløb for virksomheder, der ønsker at støtte deres medarbejder i at komme godt videre, når ingen anden løsning er en mulighed.

Fasthold  talentet via bæredygtig tilbagevenden