Spring til indhold

Om Charlotte

Underviser, Foredragsholder, Coach & Rådgiver

Charlotte Juul Westh er uddannet kognitiv coach og har gennem de sidste 10 år arbejdet med Mental Sundhed, herunder forebyggelse af stress og stresshåndtering, både i kommuner og i private virksomheder. Charlotte har i dag over 12.000 coachinger og undervisningstimer bag sig, og har med sin store erfaring, udviklet målrettede og brugbare forløb og værktøjer til at styrke den mentale sundhed i en krævende og foranderlig dagligdag.

Charlottes værktøjskasse tager udgangspunkt i den kognitive psykologi, der er den mest effektfulde og evidensbaserede psykologi overfor psykiske lidelser. Denne kombinerer hun med den positive psykologi, nogle stærke og gennemprøvede kommunikationsværktøjer og en solid menneskelig erfaring på godt og ondt.

Charlotte har selv oplevet ”bagsiden af medaljen”, da hun gik ned med stress i 2003. Også kritisk sygdom har hun haft inde på livet, da hun i en alder af 41 år fik konstateret brystkræft.

Charlotte har en fortid i detail- og reklamebranchen, hvor hun har arbejdet med salg/markting, adfærdsdesign og kommunikation.