Tilbage til arbejdet efter stress
Tilbagevenden efter stress kræver mere end tid
Når en medarbejder vender tilbage efter arbejdsrelateret stress, er sygemeldingen ofte kulminationen på et længere forløb.
Længe før sygemeldingen har mange oplevet faldende energi, flere fejl, koncentrationsbesvær og en stigende oplevelse af ikke at slå til. Arbejdsglæden er blevet mindre, og tilliden til egne evner er gradvist blevet udfordret.
Selvom symptomerne er blevet mindre under sygemeldingen, er usikkerheden ofte stadig til stede, når medarbejderen skal tilbage på arbejde.
- Kan jeg holde til det?
- Hvad nu, hvis jeg får det dårligt igen?
- Hvad hvis jeg ikke kan leve op til forventningerne?
Mange vælger derfor – helt naturligt – at holde sig inden for deres komfortzone. Men en varig tilbagevenden kræver ofte det modsatte: en gradvis og tryg genopbygning af arbejdskapaciteten, hvor belastningen øges i et tempo, som kroppen og hjernen kan følge med til.
Samtidig står leder og HR med en række vanskelige beslutninger.
- Hvornår er medarbejderen klar?
- Hvordan tilrettelægger vi optrapningen?
- Hvilke arbejdsopgaver er realistiske?
- Og hvordan støtter vi medarbejderen uden at fastholde vedkommende i en stressadfærd?
Når beslutninger bygger på usikkerhed og gode intentioner alene, bliver tilbagevenden ofte vanskeligere end nødvendigt. Derfor er der behov for et fælles fagligt beslutningsgrundlag, som både medarbejder, leder og HR kan navigere efter.
Stress påvirker både krop, tankeprocesser og evnen til at håndtere krav og belastning i arbejdslivet. Selv efter en sygemelding kan der være betydelige udsving i energi, overblik og stresstolerance, som gør en tidlig eller forkert opstart vanskelig.
For mange organisationer er udfordringen ikke ønsket om at hjælpe medarbejderen tilbage – men at vurdere, hvornår og hvordan det kan ske på en måde, der er holdbar.
HR og ledere står ofte i en balance mellem hensynet til medarbejderen, driften og usikkerheden om, hvad der reelt er muligt i praksis.
Hos Cognitus arbejder vi med at skabe et fælles fagligt beslutningsgrundlag for tilbagevenden til arbejdet efter stress.
Vi dokumenterer og udvikler medarbejderens arbejdskapacitet gennem systematiske målinger og struktureret refleksion over energi, belastning og ressourcer i hverdagen. Samtidig arbejder medarbejderen aktivt med at genopbygge mestringsstrategier og handlekraft i arbejdssituationer.
Det giver et mere præcist grundlag for at planlægge en gradvis og bæredygtig tilbagevenden, hvor tempo og indhold kan tilpasses løbende ud fra dokumenteret udvikling – ikke formodninger.
Resultatet er en tilbagevenden, der er bedre forankret i virkeligheden og mere robust over tid.
Hvordan hjælper Cognitus?
Hos Cognitus arbejder vi med både medarbejderen og arbejdspladsen, fordi en succesfuld tilbagevenden er et fælles ansvar.
Vi styrker medarbejderen
Vi hjælper medarbejderen med at forstå sin aktuelle arbejdskapacitet og de mønstre, der har bidraget til stressbelastningen.
Sammen udvikler vi nye strategier, som gør det muligt gradvist at genopbygge arbejdskapaciteten uden at vende tilbage til de arbejdsvaner, der tidligere førte til overbelastning.
Medarbejderen lærer at genkende egne signaler, håndtere stresssymptomer, sætte sunde grænser og genopbygge tilliden til egne evner gennem konkrete erfaringer med progression.
Vi dokumenterer udviklingen
Gennem hele forløbet dokumenterer vi udviklingen ved hjælp af systematiske registreringer, refleksion og anerkendte stressmålinger.
Det giver et nuanceret billede af medarbejderens arbejdskapacitet og et fagligt beslutningsgrundlag, som gør det lettere for leder og HR at planlægge arbejdstid, optrapning og arbejdsopgaver.
Vi skaber ejerskab
En vigtig del af forløbet er, at medarbejderen selv udarbejder sin indkøringsplan.
Planen bygger på den dokumenterede viden, som er opbygget gennem hele forløbet – ikke på usikkerhed eller frygten for at få tilbagefald.
Når medarbejderen selv præsenterer planen for leder og HR, skabes der et fælles udgangspunkt for dialogen og et stærkere ejerskab over tilbagevenden til arbejdet.
Vores 6-ugers forløb efter stress
Forløbet kombinerer udvikling af medarbejderens arbejdskapacitet med systematisk dokumentation og et tæt samarbejde med arbejdspladsen.
Målet er at skabe et fælles fagligt beslutningsgrundlag baseret på dokumenteret arbejdskapacitet, så tilbagevenden til arbejdet bliver tryg, realistisk og bæredygtig – både for medarbejderen og for virksomheden.
Læs mere om vores 6-ugers forløb efter stress.
4 ugers forebyggende stressforløb
Forløb for medarbejdere, der udviser tegn på stress, men som stadig går på arbejdet.
6 ugers forløb efter stress
Forløb for medarbejdere, der har været sygemeldt med stress og skal tilbage på arbejdet.
Indkøring
Forløb for stressramt medarbejder og leder i samarbejde om indkøring og fastholdelse efter stresssygemelding.
Outplacement
Forløb for virksomheder, der ønsker at støtte deres medarbejder i at komme godt videre, når ingen anden mulighed/løsning er mulig.
1:1 Coaching
Individuel coaching for ledere og medarbejdere, der skal tilbage til arbejdet efter stress.
Krop
Tillægsprodukter til vores forløb. Massage, afspænding og yoga.
