Om os

Charlotte Juul Westh
Kognitiv coach

Charlotte

Jeg kommer fra detail- og reklamebranchen, hvor jeg har arbejdet med markedsføring  og kommunikation i over 15 år. Jeg har bl.a. været med til 2 virksomheds-fusioner og 3 virksomhedsopstarter og har erfaret udfordringerne ved betydelige forandringsprocesser, opbygning af virksomhedskulturer, organisationsudvikling og implementering af forretningsprocesser og arbejdsgange.

Mine arbejdsmetoder tager udgangspunkt i den kognitive psykologi, der er den mest effektfulde og evidensbaserede psykologi overfor psykiske lidelser. Denne kombinerer jeg med den positive psykologi, nogle stærke og gennemprøvede kommunikationsværktøjer og en solid menneskelig erfaring på godt og ondt.

Jeg arbejder med forebyggelse af stress, stresshåndtering, tilbagevenden til jobbet, arbejdstrivsel, motivation og opbygning af robusthed. Jeg arbejder desuden med sygemeldte borgere i kommuner og virksomheder samt privatpersoner, der er ramt af stress, depression, angst og kritisk sygdom. Jeg er kendt for min store indlevelsesevne, empati og kampgejst. Jeg har selv oplevet ”bagsiden af medaljen”, da jeg gik ned med stress i 2003. Også kritisk sygdom har jeg haft inde på livet, da jeg fik konstateret brystkræft i en alder af 41 år i 2011.

Mit ordsprog er: “din vigtigste opgave her i livet er at holde dig sund og rask”. Du har selv det fulde ansvar for, at dit liv får retning, mening og værdi, så du ikke ender i grøften med autopilot.



Nicole Grøndahl Skriver
Certificeret NLP coach

Nicole

Jeg har 30 års erfaring fra det private arbejdsmarked i hhv. Frankrig og Danmark med fokus på kommunikation og salg på alle niveauer i organisationer – opfordret såvel som uopfordret.

Behovsidentificering- og analyse, rådgivning samt undervisning og coaching af salgs-medarbejdere har været en naturlig del af min hverdag. Det har givet mig stor forståelse for – og erfaring med – det enkelte menneske, både ift. identificering og klarlægning af behov og ikke mindst motivering af det hele menneske.

Mine kerne-kompetencer kendetegner dialogen, de tætte relationer og jeg finder den store motivation i at yde sparring, coaching, rådgivning og ikke mindst at skabe stærke resultater.

Jeg arbejder i dag på freelance basis med undervisning, karrierecoaching, coaching af sygemeldte generelt samt coaching af kræftramte. Jeg arbejder desuden som frivillig rådgiver i Kræftens Bekæmpelse.

Jeg bruger en kombination af teknikker fra Neuro Lingvistisk Programmering (NLP) og Time Line Therapy ® skræddersyet til dine behov. Det er teknikker til sind, krop og ånd – og udgangspunktet for denne tankegang er, at vi alle har ressourcerne og alle svarerne i os selv.

Jeg har selv været ramt af angst for flere år tilbage, ramt af brystkræft i 2010 og mistede min mor til selv samme sygdom for knap 20 år siden – så jeg kender til de følelser af afmagt, vrede, sorg, frustationer som oftest følger med.

Mit ordsprog: ‘Der er en positiv hensigt bag enhver adfærd’.

Jeg er gift med Jakob, bor i Virum og har Benjamin på 14 år.