Spring til indhold

Om Charlotte

Underviser, Foredragsholder, Coach & Rådgiver

Charlotte Juul Westh er uddannet kognitiv coach og har gennem de sidste 14 år arbejdet med sygemeldte medarbejder, der skal tilbage til jobbet efter stress og kritisk sygdom, samt forebyggelse af stress og stresshåndtering, både i kommuner og i private virksomheder.

Charlotte har i dag over 14.000 coachinger og undervisningstimer bag sig, og har med sin store erfaring, udviklet målrettede og brugbare forløb og værktøjer til at få medarbejdere tilbage til jobbet efter en længere sygemelding.

Charlottes værktøjskasse tager udgangspunkt i den kognitive psykologi, der er den mest effektfulde og evidensbaserede psykologi overfor psykiske lidelser. Denne kombinerer hun med den positive psykologi, nogle stærke og gennemprøvede kommunikationsværktøjer og en solid menneskelig erfaring på godt og ondt.

Charlotte har selv oplevet ”bagsiden af medaljen”, da hun gik ned med stress i 2003. Også kritisk sygdom har hun haft inde på livet, da hun i en alder af 41 år fik konstateret brystkræft og var igennem kemoforløb efterfulgt af strålebehandling.

Charlotte har en fortid i detail- og reklamebranchen, hvor hun har arbejdet med salg/marketing, adfærdsdesign og kommunikation. Desuden har hun været med til 3 virksomhedsopstarter og to virksomhedsfusioner.

Om Anne

Underviser & Coach

Anne Søkvist er uddannet Life & Business Coach fra Manning Inspire. Gennem de sidste 18 år har hun arbejdet indgående med mange forskellige mennesker, både som karrierevejleder og

som livscoach.

 

Anne er et varmt og imødekommende menneske, der også selv har oplevet sin del af modgang i livet. Først gennem en langvarig og hård skilsmisse og i 2015 faldt hun om, og måtte gennemgå en stor hjerteoperation, hvor hun fik en ny hjerteklap.

 

Denne kombination af personlig og professionel erfaring gør Anne til en tillidsvækkende og empatisk og professionel coach, der med konkrete værktøjer hjælper mennesker til at genfinde balancen, finde ro, mening og struktur i hverdagen.

 

Anne har en fortid i satellitkommunikationsbranchen, hvor hun har arbejdet med salg/marketing på B2B markedet.